Kunstneren

“Manuel” Mustapha Tafat, født i 1945, Belcourt, i Algier by, 600 meter fra Albert Camus barndomshjem på Rue de Lyon, den yngste i en søskenderække på 13. I hans ungdom var han med i modstandstandsbevægelsen, og kæmpede ligesom hans tip oldefar Abdelkader mod den franske besættelsesmagt. Han mistede 3 af sine brødre i den Fransk-Algierske borgerkrig.

Tvunget af de politiske uroligheder og borgerkrig, flygtede han i 1961 til Frankrig, hvor hen gennem Røde Kors fik mulighed for at starte på den tekniske skole, Plantes Cuque, i Marseille, som stenhugger. Herefter fortsatte han på malerlinien på teknisk skole, Seuvigny St. Sauveur i Dijon, og afsluttede sin læretid i Golbey i Epinal, som murerlærling. Det var i den tid han fik sin tekniske kunnen og dannede sit håndværksmæssige grundlag for sin senere kunstneriske udfoldelser.

I 1964 rejste Manuel til Paris, St. Germain des Pres, hvor han boede hos og arbejdede for den russiske eksistentialist, Chez Popoff. Året efter rejste han til Geneve, hvor han arbejdede i fem år hos den indiske prins L’aga Khan Saddrudin, der var flygtningehøjkommisær for FN. I Geneve lærte han Monica Davidoff, Geneve’s cigardronning, at kende, og blev venner med falsk maleren Fernand le Gros.

Fra 1970 til 73 var han selvstændig og udførte udmykningsopgaver i Barcelona og Palma de Mallorca.

I København mødte han sin danske kone, Ann-Mari Hydes, og fik i 1980 en datter. Siden da opholdte han sig i Danmark og fra 1979 til 1983 arbejdede han i Illums Bolighus som dekorationsmedarbejder i møbelafdelingen. Fra 1984 til 1992 for UNICEF i Nordhavnen. Efter en voldsom arbejdsulykke, der medfødte at Manuel måtte gå på førtidspension, lejede han i 1993 nogle nedslidte erhverslokaler på Vesterbro som han ville forvandle til et dansk – algiersk kulturcenter. Det forløb dog ikke helt efter hensigten og tilsidst opgav han ideen.

I 1992 startede Manuel på sit livsværk, Art and Colour.
Han underviste børn og voksne i mosaik og farvekomposition både i private og offentligt regi. I 2006 gik Manuel bort efter en operation på Rigshospitalet. Han døde, blot 60 år gammel og efterlod Art and Colour til sin datter og foreningen.

Manuel nåede at høste omfattende anerkendelse for sit arbejde og artikler og interview om ham og stedet bragt i flere internationale medier.